Er du på boligjagt? Sådan vælger du dit nye hjem – Del 2

Hvis du er i gang med at finde dit nye hjem, ved du med sikkerhed, hvor kompleks en opgave dette er. Først og fremmest skal du finde en bolig, der giver dig den rette mavefornemmelse og overholder de krav, du har til beliggenhed og kvadratmeterantal.

Dernæst skal du være på vagt over for uforudsete udgifter, der kan belaste dit budget. Skal vinduerne skiftes? Hvor længe kan taget holde? Er fyret økonomisk og bæredygtigt? Spørgsmålene er mange, og det kan være svært at få svar på dem alle sammen inden for den tidsramme, man har til rådighed.

For hvis man finder drømme hjemmet, skal man slå til med det samme, så det ikke ender i hænderne på nogle andre. Derfor kan du gøre rigtigt klogt i at undersøge hvilke ting, der er vigtige at have fuldkomment styr på, inden boligjagten forsætter.

Læs videre og lær meget mere om, hvilke ting du skal være opmærksom på.

Skal varmekilden udskiftes?

Når du er på boligjagt, vil du med garanti opleve, at der findes et væld af forskellige varmekilder: naturgasfyr, oliefyr, elvarme, pillefyr, pilleovn osv. Og det er naturligvis vigtigt, at du ved, hvordan de forskellige varianter fungerer, men også ved om de trænger til fornyelse inden for den nærmeste fremtid.

Det er nemlig ikke nogen billig affære at udskifte husets varmekilde. Til gengæld får du, måske, mulighed for at få et afslag i prisen på boligen og selv bestemme, hvilken type der skal installeres efterfølgende. Du har et væld af forskellige muligheder, blandt andet pilleovn, som er en af de nyeste varianter på markedet.

Her kan du både spare penge på at varme hjemmet op, men også skåne miljøet. På denne side kan du læse meget mere om pilleovne, og hvordan de fungerer i praksis.

Skal vinduerne udskiftes?

Når du er på boligjagt, er det også utroligt vigtigt, at du tjekker vinduernes stand. Det er nemlig en yderligere stor udgift at skifte disse, og det er ikke sikkert, at dit budget kan klare denne opgave. Men hvis vinduerne er rådne og møre eller blot af gammel dato, kan du ende med, at dine varmeregninger stiger i vejret, og det har du naturligvis ikke interesse i.

Derfor skal du aldrig vente med at skifte vinduer, hvis de trænger til fornyelse med det samme, for det kan i sidste ende koste dig mange flere penge, end hvad det ville gøre at udskifte dem.

Er der fugt i huset?

Mange boligjægere tænker ofte, at råd og svamp ligger til sjældenhederne. Men hvis du er på udkig efter et hus med eksempelvis kælder, kan du gøre rigtigt klogt i at undersøge, om der gemmer sig skimmelsvamp eller fugt i væggene.

Det er nemlig det absolut sidste, du vil have i dit hjem, for det kan gøre hele familien syge. Sørg derfor altid for at gennemgå huset for dette, og rådfør dig altid med en fagperson, der kan give dig et troværdigt svar.

Hvilken stand er taget i?

Når du er på boligjagt, skal du naturligvis også altid huske at være opmærksom på tagets stand. Hvis det er blevet udskiftet inden for få år, bør du ikke have de store bekymringer, men hvis det trænger til udskiftning inden for en nær fremtid, kan det være en utrolig god idé at undersøge, hvad det kommer til at koste dig at få det udskiftet.

Det kan nemlig hurtigt koste flere hundredetusinde kroner. Igen skal du rådføre dig med en fagperson, der kan give dig et overslag over en pris og fortælle dig, om det udelukkende er taget eller hele tagkonstruktionen, der skal skiftes.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*